Kulturkampen lever – leve kulturkampen

Før kulturfestivalen 2019

Kulturkampen lever – leve kulturkampen!

Af MF Søren Søndergaard, kulturpolitiske ordfører 

Lørdag den 26. januar 2019 holder Enhedslisten i Hovedstaden kulturfestival for andet år i træk. Der vil være foredrag, debatter, workshops og optræden fordelt på 16 selvstændige arrangementer, som deltagerne kan vælge imellem. En ny tradition er etableret.

Ordet kultur er nok et af de mest værdiladede og omdiskuterede. For hvad betyder det egentlig? Er det bare den måde vi omgås hinanden på eller udtrykker det et højere mål? At det også kan vække voldsomme følelser fremgår af det citat, som er blevet tillagt den tyske topnazist og krigsforbryder, Hermann Göring: Når jeg hører ordet kultur, spænder jeg hanen på min pistol!

For os er kultur ikke bare vaner, det er også en kampplads, hvor forskellige holdninger mødes og strides. Ikke i en snæver partipolitisk betydning, men i en bredere diskussion om det samfund, vi lever i, og om hvordan vi ønsker det udviklet.

I vores kulturkamp er tre begreber centrale:

Folkeoplysning, hvor alle som har lyst ikke bare vil underholdes, men også kan blive klogere på alt mellem himmel og jord.

Selvorganisering, hvor mennesker ikke bare reduceres til passive iagttagere, men selv har mulighed for at medvirke og bidrage og dermed udvikle sig.

Nysgerrighed, hvor intet dogme står uantastet og hvor der ikke er nogen grænser for horisonten.

I modsætning til det står kommercialiseringen af kulturen, hvor det først og fremmest handler om, hvad der kan betale sig og hvad der kan tjenes penge på.  Og her er det ikke underligt at f.eks. biblioteker, medborgerhuse, kulturelle tilbud i skoler og institutioner kommer under pres.

Det samme gør den skabende kunst og de skabende kunstnere. Da Kulturministeriet blev oprettet i 1961 var det oprindelig meningen, at det skulle have heddet ”Ministerium for kunst og videnskab”. Det var næppe tilfældigt. Præcis som en videnskabsmand er en skabende kunstner en person, som udforsker ukendt land. Resultatet kan ind imellem både være uforståeligt og uanvendeligt – i hvert fald umiddelbart. Men hvis ikke vi støtter grundforskningen både indenfor videnskab og kunst, så får vi bare mere af det samme og mindre af fremtiden.

Den kulturpolitiske diskussion handler også om konkret politik. Ikke mindst Dansk Folkeparti har med sit national-konservative og markedsorienterede udgangspunkt været gode til at presse konkrete kulturpolitiske beslutninger i sin retning.

Et eksempel er de nylige forhandlinger om en ny filmaftale, hvor Dansk Folkeparti ønskede, at støtten først og fremmest skulle gå til film, som på forhånd var målrettet et bredt publikum på bekostning af det mere søgende og eksperimenterende.

Et andet eksempel er det seneste medieforlig, hvor DR rundbarberes og de reducerede public service-midler i højere grad stilles til rådighed for private investorer.

Og et tredje eksempel er den netop fremlagte finanslov, hvor et millionbeløb til fejringen af myten om Dannebrogs fald fra himlen for 800 år siden fremstår som et kerneeksempel samtidig med at den fortsatte grønthøster på kulturområder betyder at Nationalmuseet må lukke sin udstilling i Brede om den danske arbejder- og industrihistories vugge.

Der er brug for et bredt kulturpolitisk modspil til de angreb, som foregår på en række områder under dække af såkaldt ”danske værdier”. Mere kan opleves på Enhedslistens kulturfestival. Kulturkampen lever!