Enhedslisten om kultur og kriseplan

Uden en langsigtet kriseplan svigter vi kulturlivet

Enhedslistens kulturordfører MF Søren Søndergaard

Hjælpepakkernes holdbarhedsdato
Kulturen er hårdt ramt af coronakrisen. Spillesteder drejer nøglen om, koncerter aflyses og udskydes, teatre optræder for et stærkt begrænset publikum, når de overhovedet har åbent, filmene kommer ikke ud i biograferne og så videre.

Det ryster hele kulturens økosystem og betyder, at bookere, sceneteknikere, lys- og lydmedarbejdere og ikke mindst kunstnere står tilbage med færre jobs, hvis nogen overhovedet.

Som det ser ud nu løber regeringens hjælpepakker ud med udgangen af december. Så efter Enhedslistens opfattelse bliver efterårets altoverskyggende kulturpolitiske opgave at aftale en mere gennemtænkt, langsigtet og ambitiøs plan for kulturlivet i 2021, så kunstnere og institutioner kan planlægge på grundlag af reelle fremtidsudsigter.

Det er nødvendigt, hvis vi ikke skal se en fortsat afvikling af spillesteder, kunstmuseer, kulturhuse og småteatre over det næste år.

En levende biotop
Kulturlivet er ikke udgjort af afgrænsede institutioner og støttemodtagere.

Kulturen er en levende biotop, hvor alle organismer er afhængige af hinanden og er medskabere af hinandens eksistensbetingelser og -muligheder.

Når et element i organismen bryder sammen, så går det ud over hele kulturlivet.

På den måde er det ikke kun den enkelte musiker, der lider af en aflyst koncert, men også teknikere, bookere, bartendere, opvarmningsbands og mange flere.

Hvis ikke vi forholder os til det, så risikerer vi at true hele eksistensgrundlaget for de vigtige kulturtilbud, som giver danskere glæde og indhold hver dag.

Sikring af kulturevents
De hidtidige hjælpepakker har været kortsigtede og begrænsede. Det kan til dels undskyldes med tidspres og mangel på viden om coronaens udvikling.

Men det kan ikke undskyldes, at et flertal i folketinget har valgt at støtte virksomheder i skattely.

I stedet forslog vi i Enhedslisten, at ingen støttekrone skulle ende hos sådanne virksomheder, men at hver en krone blev givet til dem, der bidrager til fællesskabet. Det var der desværre ikke opbakning til.

Hvis krisen fortsætter, så risikerer vi at stå tilbage uden dette vigtige udbud af mangfoldig kultur på højt niveau, når vi kommer ud på den anden side. Det må ikke ske.

Derfor opfordrer vi kulturministeren til allerede nu, i dette efterår, at tage initiativ til forhandlinger om, hvad der skal ske hele det kommende år.

Et element kunne være en billetgaranti, som fungerer ved, at staten stiller sikkerhed svarende til en vis andel af det mulige billetsalg i forbindelse med et kulturarrangement.

På den måde dirigerer vi pengene ud, hvor engagementet og arrangementet er og sikrer, at kulturen kan blive ved med at holde events igennem krisen.

Udfordringen er gigantisk
Særligt hårdt ramt er de prekære og usikre ansættelser i kulturbranchen.

Freelancere og kombinatører, der kæmper fra honorar til honorar og som ser ordrebogen stå gabende tom på grund af aflyste og udskudte arrangementer.

Her har regeringen valgt en uforståelig minimumsindtægtsgrænse, som betyder at man skal tjene over 8.333-10.000 kroner om måneden for at være kvalificeret til at modtage støtte.

Flere lever dog for mindre, mens de kæmper sig frem imod faste stillinger i kunst- og kulturverdenen.

Udfordringen for kulturlivet er gigantisk. Lad os derfor komme i gang med en samlet plan for 2021, så vi kan sikre et mangfoldigt kulturudbud af højeste kvalitet og understøtte alle de kulturarbejdere, som bidrager til at holde det i gang.

Alternativet vil være et svigt, som det vil tage årtier at rette op på.