De splittede – Det Danmark du kender

kl. 16:45 – 17:45

Forfatterne Peder Frederik Jensen og Søren Kolstrup samtaler om Det Danmark du kender som Peder Frederik Jensen skildrer i sin seneste roman. Eller måske snarere Det Danmark du ikke kender. Et Danmark hvor uligheden vokser og fællesskabet er i opløsning. En rejse til udkanten Lolland og Falster med mennesker, der lever en barsk tilværelse på bunden af samfundet, hvor det næsten er skæbnebestemt at gå i hundende. Hvor der leves liv, der er præget af misbrug og svigt.

Det er også historien om det socialdemokratiske politiske håb Morten, der alligevel ikke rigtig kan finde sig til rette i partiet, som han synes er blevet storbyagtigt og akademiseret med langt til det underklasse Danmark, han kender fra udkanten. Den udkant kender Peder Frederik Jensen selv bl.a. fra  arbejdet med TV-dokumentaren På røven i Nakskov.

Men er der håb om at den store ulighed i livsvilkår kan overvindes? Det må Søren Kolstrup kunne tale med om som forfatter til værker som Velfærdsstatens rødder og Den danske velfærdmodel